Anna Klindt Sørensen blev født den 9. august 1899 på Stensgård ved Gl. Rye, som datter af en velhavende gård- og skovejerfamilie. Hun viste tidligt evner for at tegne og male, og måske har den på egnen kendte kvindelige maler, Pauline Thomsen, været med til at inspirere Anna Klindt Sørensen til at søge kunstnervejen.

Anna portrætfoto 1919-20.
Anna portrætfoto 1919-20.
Stensgård
Stensgård 1919 (akvarel 22,5×27) © Anna Klindt Sørensens Fond.

I foråret 1919 besluttede Anna at søge ind på Kunstakademiets malerskole for kvinder i København.
Efter nogle måneders forberedelse hos Viggo Brandt blev hun optaget og kunne begynde sin akademi-uddannelse i oktober 1919. Kunstakademiet blev en stor skuffelse for hende. ”Jeg gik hos gamle professor Irminger, han var ingenting, syntes jeg. Kvinderne kunne ikke vælge, hvilken professor de ville have. Det var skam kun mændene, der havde det valg.” Hun forlod malerskolen i protest efter 3 semestre og vente hjem til Stensgård.

Anna som ung
Anna som ung i Paris ca. 1923.

I 1922 rejste Anna til Paris, samme år som forældrene flyttede til villa ”Petersborg” i Ry. Hendes tid i Paris strakte sig over 16 år, fra 1922 til 1938. Paris var stedet, hvor mange yngre kunstnere søgte hen, og hvor man eksperimenterede med nye kunstudtryk. I Paris debuterede hun på en kunstudstilling i 1925. Hun modtog undervisning på forskellige malerskoler, blandt hendes lærere var Fernand Léger, Marcel Gromaire og André Lhote. Hun arbejdede i sine Paris-år metodisk på at tilegne sig en strengt konstruktiv billeddisciplin.

Opstilling med kande
Opstilling med kande 1928 (85×86,5) © Anna Klindt Sørensens Fond.
Liggende model
Liggende model, Paris (28×41,5) © Anna Klindt Sørensens Fond.

I 1938 vendte Anna Klindt Sørensen tilbage til Danmark. I årene herefter arbejdede og boede hun bl.a. i København, på Bornholm eller i Ry – hvis hun da ikke var på en af sine mange udenlandsrejser i Europa eller så langt væk som i Afrika.

I perioder opholdt hun sig i Norge og Sverige, senere blev Middelhavslandene besøgt, og det gav alt sammen inspiration til billeder i den ekspressionistiske, spontane, vibrerende stil, der blev hendes.

Fra midten af 1950’erne havde hun atelier i moderens villa, ”Petersborg” i Ry, samtidig med hun havde en lejlighed i København.

Anna i Kbh
Anna i atelierlejligheden i Kbh., sidst i 1940´erne.
Enghavevej i Ry – udsigt til genboen 1959/61 (208×228) © Anna Klindt Sørensens Fond.

Efter moderens død i 1962 bosatte hun sig i ”Petersborg” og offentliggjorde allerede her planen om, at oprette et museum i Ry for kvindelige kunstnere i villa ”Petersborg”, der skulle rumme andres og hendes egne værker.

Anna Klindt Sørensen boede i ”Petersborg” indtil hun i 1979 kom på plejehjemmet Søkilde, hvor hun døde den 28. juli 1985. Hun er begravet på familiegravstedet på Gl. Rye kirkegård.

Anna Klindt Sørensen som kunstner

Anna Klindt Sørensen fik gennem sit lange liv mange påskønnelser for sin kunst – herunder Eckersberg-medaillen i 1963, Thorvaldsen-medaillen i 1976, Tagea Brandts legat, J.C.  Jacobsens Mindelegat og endelig opnåede hun i 1980 at blive æresmedlem af Akademiet for de Skønne Kunster ved det Kongelige Danske Kunstakademi. Anna modtog livslang kunstnerstøtte.

Selvportræt
Selvportræt – 1944 (65×47) © Anna Klindt Sørensens Fond.

Anna Klindt Sørensen tilhørte en tid, hvor det i høj grad var forbundet med kamp for at udvikle sit talent, – hele livet igennem talte hun de kvindelige kunstneres sag.

Blondine
Blondine 1950-52 (122×101) © Anna Klindt Sørensens Fond.

Anna Klindt Sørensen havde gennem årene en omfattende udstillingsvirksomhed. Fra 1925, hendes første udstilling i Salon d’Automne, Paris, til hendes sidste udstilling inden hendes død i 1985, blev det til flere hundrede, såvel gruppeudstillinger som separatudstillinger. I perioden 1928-42 deltog hun i Kunstnernes Efterårsudstilling i København og fra 1942 i Charlottenborg Efterårsudstillingen som medlem af Grafisk Kunstnersamfund.

Trinini
Professor Tribini 1955 (59×44) © Anna Klindt Sørensens Fond.

I 1985 blev Anna Klindt Sørensens Fond oprettet – fonden uddeler hæderslegater til kvindelige kunstnere. Siden oprettelsen i 1985 er der indtil 2019 uddelt legater til 29 kvindelige kunstnere.

I 2014 valgte lederen på Kunstmuseum Rønnebæksholm ved Næstved, Dina Vester Feilberg, at fokusere på kunstnere, der er faldet lidt ud af søgelyset. Det skete bl.a. ved at vise større udstillinger med væsentlige kvindelige kunstnere.

I samarbejde med Kunstcentret Silkeborg Bad og med kunsthistoriker Troels Andersen som kurator, blev der vist to store Anna Klindt Sørensen udstillinger. I 2014 på Rønnebæksholm og i 2015 på Silkeborg Bad. I den forbindelse blev Anna Klindt Sørensen i Kristeligt Dagblad karakteriseret med overskriften ”En vild kvinde? Nej, en kvinde med en vilje.”

Anna Klindt Sørensen efterlod sig en omfattende produktion af malerier, grafiske arbejder og tegninger. Anna Klindt Sørensens store samling af egne og andres værker er forblevet samlet og er i dag fuldt overdraget til Vestjyllands Kunstmuseum under Varde Museerne, der fremover står for opbevaring, restaurering, konservering og udlån fra samlingen. AKS-fonden har bevaret ophavsretten til reproduktion af værkerne.

Portræt af mor
Portræt af mor 1959-62. Statens Museum for Kunst (100×85) © Anna Klindt Sørensens Fond.

I 2021 afholdtes der på Sophienholm fra den 19. juni – 13. august, en stor retrospektiv udstilling med titlen “Anna Klindt Sørensen – Det grænseløse blik“. Udstillingen afholdes i forbindelse med 100 års jubilæet for Kvindelige Kunstneres Samfund. Udstillingen kurateres af phd, forfatter og kulturskribent Eva Pohl i samarbejde med billedkunstner Birgitte Ejdrup Kristensen, der bl.a. har udarbejdet værket “The Kitchen” til udstillingen. Udstillingen gentages fra den 20. august – 23. oktober 2022 på Janus Vestjyllands Kunstmuseum i Tistrup.

Den 8. marts – 14 april 2024 blev der som en del af KIR:24 udstillingen afholdt 125 års jubilæumsudstilling for Anna Klindt Sørensen. Udstillingen viste AKS billeder fra private samlere, hvoraf de fleste ikke før har været udstillet samt billeder udlånt af Skanderborg Museum og Alken Mejeri.