Visionerne for et kunst- og kulturhus i Ry

Vi ønsker at skabe et moderne mødested og derved samle Ry og Skanderborg Kommunes indbyggere på tværs af generationer om kunstneriske oplevelser. Det ønsker vi for at øge og styrke fællesskabet gennem kunstoplevelser.

Vi mener, at der mangler et sted i Ry og Skanderborg Kommune, hvor vi kan mødes, opleve og udøve kunst. Der mangler et sted, hvor specielt børn og unge kan opleve og blive inspireret af kunst og selv udfolde sig kunstnerisk med mental sundhed som omdrejningspunkt.

Vi vil med Kunstbygningen også promovere historien om Rys talentfulde kvindelige kunstner Anna Klindt Sørensen (1899-1985). Vi ønsker, at nogle af hendes værker skal udstilles i bygningen sammen med fortællingen om manglende anerkendelse, om ikke at passe ind, kønsdiskrimination mv. Fortællingen om AKS skal bindes sammen med og tale ind i nutiden gennem en præsentation af nutidig mangfoldig kunst med fokus på lokal identitet og fællesskab.

Vi finder at Bolighuset i Ry er et rigtig godt bud på en adresse til en kommende kunstbygning, det ligger centralt i byen og kun et stenkast fra Anna Klindt Sørensens Have.

Stemningsbillede fra KIR24 aftenåbning
Stemningsbillede fra KIR:24 aftenåbning i GalleRy
GalleRy – udstillingssted

KIR:24 Ferniseringskø – 8. marts 2024.

Historik – første skitseforslag til en AKS Kunstbygning i Ry:
Arkitekt Hans Lyngsgård (MAA) udarbejdede i 2019 følgende skitseforslag, kaldet ”Aborren”, for en Anna Klindt Sørensen Kunstbygning i Ry, der er tegnet til at skulle opføres i Anna Klindt Sørensens Have. Haven ejes af Skanderborg Kommune og blev udskilt til bypark fra Villa Petersborg i 1988, da villa Petersborg (den gule bygning nedenfor) blev solgt til private.

Det har senere vist sig at dette skitseforslag ikke kan realiseres, da hele Anna Klindt Sørensens Have ligger inden for søbeskyttelseslinien, hvor der ikke må bygges. Støtteforeningens bestyrelse arbejder defor med at finde andre egnede placeringer til opførelse eller etablering af en Kunstbygning i Ry.

Aborren indplaceret i AKS´s have.
Situationsplan

Kunstbygningen set fra siden – på den stærkt skrånende grund.

Set fra søsiden.

De følgende to plantegninger viser hvorledes kunstbygningen var tænkt indrettet.

Skitse for indretning af indgangsetagen.
Skitse for indretning af nederste etage.